Nyheder

Medicinsamtaler hos Ringkøbing og Videbæk Apotek

Nye kronikere kan nu gratis få samtaler om ny medicin på Ringkøbing og Videbæk  Apotek

Nu kan nye kronikere få en gratis Medicinsamtale, som skal sikre, at de kommer godt i gang med deres medicin.

Alt for mange kronikere har problemer med at tage deres medicin rigtigt og får derfor ikke det optimale ud af medicinen. Derfor får alle nye kronikere fra i år mulighed for en uddybende Medicinsamtale på apoteket.

Medicinsamtalen er delt op i to. Første del af samtalen foregår på apoteket, og anden del kan foregå på apoteket eller over telefonen. De to samtaler tager til sammen 20 minutter.

Samtaler på apoteket vil finde sted omme bagved i diskrete omgivelser.

Spørg på apoteket eller hos lægen

Hvis man er interesseret i en Medicinsamtale, kan man enten spørge på apoteket eller hos sin læge. Det er et tilbud til patienter, som indenfor det seneste halve år har fået ordineret ny medicin for en kronisk sygdom.

Patienten er selvfølgelig velkommen til at tage en ven eller en pårørende med, hvis der er ønske om det. Det er altid svært at huske de mange ting, som følger med den nye medicin.