Ideen bag substitutionsreglerne

Ideen er at skabe konkurrence. Hvis ikke vi havde substitution ville medicin være meget dyrere.

Hvis ikke vi havde substitution ville det næsten svare til at producenten havde monopol. Det har producenten rent faktisk i starten, da producenten har et årelangt patent. I den periode er medicinen meget dyr.

Der er 2 typer substitution. Generisk og parallel.

Generisk substitution er det forhold, at producentens patent udløber og så producerer en anden lægemiddelfabrik et tilsvarende lægemiddel. Indholdsstoffet er præcis det samme og dermed er virkning og bivirkninger også det samme. Der findes en række lægemiddelfirmaer, der har specialiseret sig i at lave efterligninger. Så,når et patent udløber, kommer der ret hurtigt 5-6 nye udgaver af lægemidlet. Dermed har vi god konkurrence. Hver 14. dag kan den enkelte producent sætte sin pris for de følgende 14 dage. Den producent, der er billigst får langt den største markedsandel. Tabletterne giver jo præcis samme virkning, så de fleste vælger at købe den billigste. Vi har altså 6 fuldstændig ensvirkende præparater, til forskellige priser. Det giver ret hurtigt et betydeligt prisfald. Alle 6 fabrikker har produceret et stort antal tabletter. Kun den ene fabrik, nemlig den der er billigst, får sine tabletter solgt. De 5 andre fabrikker har pludselig et stort lager. De er simpelthen nødt til at byde ind med en lav pris, for at komme af med deres tabletter. Dette system giver et kraftigt prisfald ret hurtigt efter, at et patent udløber.

Parallelsubstitution er det forhold at medicin koster forskelligt i forskellige lande. Præcis som appelsiner og vinduespudsning koster forskelligt i forskellige lande. Nogle lægemiddelfirmaer har specialiseret sig i  at finde det samme lægemiddel billigere i et andet land og transportere lægemidlet til Danmark og sælge det billigere end producenten af lægemidlet, sælger det i Danmark. Det kan lade sig gøre, når prisforskellen er så stor, at der er penge til transporten, den lovpligtige omforandring af pakningen til danske forbrugere og et overskud til parallelimportøren. Besparelsen for medicinbrugeren er begrænset, da prisforskellene trods alt ikke er så store. Parallelsubstitution er således slet ikke så effektivt som generisk substitution. Til gengæld kan det gå i gang, mens producenten stadig har patent.